God bordskik og gode manerer er ikke de samme i Asien som i Vesten.

Det kan derfor være en god idé at sætte sig lidt ind i de basale regler for, hvad man må og ikke må, før man sætter sig til bords!

Er det for eksempel uhøfligt at smaske, prutte og bøvse højlydt ved bordet?

Nej – ikke i Kina, Japan og Korea! Her smaskes, slubres og gnaskes der på livet løs – at dømme på lydene, forstår de virkelig at nyde maden!

Og det er ikke bare inden for hjemmets fire vægge, at lydene får frit spil! Også på restauranterne går det løs, og det er hverken uhøfligt eller ualmindeligt at bøvse eller prutte højlydt midt i maden. Især kineserne har ry for at svine gevaldigt, når de spiser. Det har jeg bevidnet adskillige gange. Får de noget i munden, de ikke bryder sig om, bliver det bare spyttet ud igen på dugen, som heldigvis ofte er beklædt med engangsplastic-dug – i hvert fald på de billige restauranter.

At spise med pinde…

Men hvis bøvsen og prutten ikke kan hyle asiaterne ud af den ved middagsbordet – hvad kan så?

Det er der flere ting, der kan – for tag ikke fejl. Asiaterne har mange regler for, hvad man gør og ikke gør.

For det første er der jo det med spisepindene – i næsten alle de asiatiske lande spiser man med pinde, selv om måden varierer fra land til land.

I Kina spiser man alting med pindene, og kineserne er derfor meget ferme til at håndtere selv de mest umulige størrelser og former med deres pinde. Kun børn må bruge fingrene til at spise, og der bliver altså skulet godt og grundigt, hvis en voksen – selv en turist – sidder og spiser med fingrene. Det gælder også fjerkræ.

I Danmark mener de fleste, at man godt må tage fingrene i brug, hvis man skal spise noget, der kan flyve, men den regel gælder ikke i Kina. Man må altså pænt bruge pindene, hvis man vil beholde sin anstændighed.

Tilladt og ikke tilladt…

Der er mange regler forbundet med, hvordan man skal bruge sine pinde. Man må for eksempel ikke bruge pindene til at pege mod andre eller til at slå mod sit glas, hvis man vil sige noget, da det kun gøres af fattige, som tigger om mad.

Det er også uhøfligt at sutte på sine pinde eller bruge dem til at stikke i forskellige retter uden at vide, hvad man ønsker.

En anden ting, man skal tænke på i både Kina, Korea og Japan, er, at man ikke skal stikke sine pinde ned i risen og lade dem stå og stritte lodret op i luften, når man ikke bruger dem. Det minder nemlig om et begravelsesritual, hvor røgelsespinde stikkes ned i en skål med ris og brændes.

Læg i stedet pindene ved siden af din skål på en dertil beregnet holder eller læg dem blot på kanten af skålen. Nogle steder er det en uskik at lægge dem direkte på bordet, men andre steder er det accepteret.

Se dig omkring, og gør som de andre i resturanten hvis du er i tvivl – så går du ikke helt galt i byen.

Værten betaler

Kineserne bestiller ofte mange retter, når de er ude. Uanset om man har råd eller ej, er det en stor skam at vise det udadtil, og der mangler derfor aldrig noget.

For vesterlændinge er maden billig, men for en asiat kan et gavmildt gilde godt vælte budgettet. Jeg har derfor aldrig brudt mig om den skik, der hedder, at værten alene betaler det hele, fordi man jo godt ved, de færreste kinesere har råd til at have spenderebukserne på, når det kommer til stykket..

Retterne deles

På mange større restauranter er bordene runde og har en indbygget plade i midten, som kan køre rundt. På den måde kan alle gæsterne deles om de forskellige retter, i modsætning til i det meste af Europa, hvor man hver især har sin egen tallerken med mad.

Måltidet foregår på den måde, at man ved hjælp af sine egne spisepinde griber det, man ønsker fra de fælles tallerkener, hvorefter man lægger det i sin egen skål med ris. Derfra kan man så spise det sammen med passende mængder af ris til.

Man tager i øvrigt altid fra den side, som er nærmest, og det er uhøfligt at “grave efter skatte”, som kineserne kalder det, vi kalder “fiske”.

Løft skålen fra bordet

En anden ting, som er vigtig at huske, og det gælder også både for Kina, Japan og Korea, er, at man altid løfter sin risskål op med den ene hånd, når man spiser af den. Den skal altså ikke blive stående på bordet, som vores tallerkener i Europa, da det anses for at være dårlige manerer og minder om, hvordan en hund spiser.

Jeg har fundet en glimrende og morsom video, som illustrerer forskellen på europæisk og japansk bordskik. Den japanske bordskik minder på mange måder om den kinesiske og den koreanske, så du kan principielt godt bruge principperne alle tre steder.

Ingen tandstikker og næsepudsning

Og så er det desuden vigtigt at huske, at det især i Korea anses for meget uhøfligt at stange tænder i andres påsyn.

Hvis man har noget siddende mellem tænderne, som skal fjernes med en tandstikker, bør man skærme for tænderne med den anden hånd, hvis man ikke vil støde nogen.

Samtidigt er det værd at huske, at det er meget uhøfligt at pudse næse ved bordet. Den slags gøres på toilettet – i hvert fald når man er ude at spise. Men den skik gælder vel egentlig også i Danmark.

Og når alt dette er sagt, er det altså bare om at kaste sig over de mange spændende og velsmagende retter, Asien har at byde på!

Velbekomme!